Bliv plejefamilie

GØR EN FORSKEL FOR ET BARN

København mangler nye plejefamilier

Hvert år får omkring 100 københavnske børn et nyt hjem hos en plejefamilie. Men i øjeblikket mangler der i København og omegn plejefamilier, som har lyst til at gøre en forskel for et barn. Som plejefamilie giver I et barn muligheden for at være en del af jeres familieliv og er med til at skabe et stabilt miljø omkring barnets udvikling. Det kræver overskud i familien at være plejefamilie, men det er også givende at åbne sit hjem og familie for et barn, der har brug for tryghed og omsorg i familiære rammer.