FAQ

Spørgsmål og svar om at blive plejefamilie

Hvad er en plejefamilie?

En plejefamilie er kort fortalt en familie, som har overskud og hjerterum til at åbne sit hjem for et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos sine egne forældre. Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer med adgang til omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Og det er bl.a. det, en plejefamillie kan tilbyde.

De børn, der bliver anbragt i familiepleje har ofte oplevet mange svigt og levet under meget belastende forhold. De har derfor ofte brug for omsorg, stabilitet og støtte i langt højere grad end andre børn.

Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, det kan fx være, at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Men det betyder ikke, at plejefamilien skal kunne påtage sig alle opgaverne selv. Opholdet i plejefamilien kan være koblet med alt lige fra psykologhjælp og fysioterapi til behandling på et ambulatorium for børn med medfødte alkoholskader. Plejefamiliens opgave er først og fremmest at fungere som en tryg base.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

Hvorfor blive plejefamilie?

For mange plejefamilier er drivkraften et stort ønske om at gøre en forskel for et udsat barn. Mange fortæller om glæden ved at se et barn komme i trivsel og udvikle sig, og mange fortæller historier om plejebørn, som bliver en del af søskendeflokken og familien helt på linje med de biologiske børn.

Der er omkring 5.000 familier i Danmark, som har valgt at blive plejefamilie for et eller flere børn.

Hvilke børn bliver anbragt hos en plejefamilie?

De fleste af de børn, der bliver anbragt hos en plejefamilie, anbringes på grund af forhold i hjemmet. Det kan fx være misbrug eller sindslidelser hos forældrene, som resulterer i utilstrækkelig omsorg.

En del af børnene er udadreagerende eller utilpassede, ligesom en stor del har det svært socialt eller i skolen. Nogle af børnene har desuden selvskadende eller opmærksomhedssøgende adfærd eller udviklingsforstyrrelser som fx autisme eller ADHD.

Lidt over halvdelen af de børn, der blev anbragt i 2017 var mellem 0 til 11 år.

Hvilke familietyper kan blive godkendt?

En del børn har brug for at komme i en familie, som både består af en kvinde og en mand - typisk fordi de savner en mandlig rollemodel. Men det er ikke alle børn, der har det behov, og en plejefamilie kan godt bestå af en enlig eller et par med samme køn.

Børn er forskellige og det er plejefamilier også. I Center for Familiepleje sætter vi pris på at have adgang til plejefamilier med forskellige baggrunde, både etnisk og kulturelt og hvad angår uddannelse.

Hvad kræver det at blive plejefamilie?

Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller anden specifik kunnen at blive godkendt som plejefamilie. Det skyldes bl.a., at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.

De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, og har bl.a. til formål at sikre, at plejefamilien kan understøtte plejebarnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

Derudover har vi i Center for Familiepleje vores egne fokuspunkter, som vi ser på, når vi matcher et konkret barn med en godkendt familie. Bl.a. lægger vi vægt på plejefamiliens evne til at mentalisere, dvs. at reflektere over sine egne og andres følelser og tanker. Det er nemlig en vigtig egenskab i forhold til at kunne skabe tryghed og etablere en tæt tilknytning til et barn.

Hvad skal I overveje, før I beslutter jer for at søge om godkendelse?

At blive plejefamilie er en stor og forpligtende beslutning, som vil forandre jeres hverdag og familieliv på godt og ondt. I bør derfor overveje det meget grundigt og tale om det – også med jeres børn – inden I beslutter jer.

I skal blandt andet være opmærksomme på, at:

Det påvirker jeres børn og familieliv

Det er en opgave, som involverer hele familien. I bør altså være enige om beslutningen
Det griber ind i jeres egne børns liv at få et plejebarn: Der kan opstå jalousi og konflikter
Et plejebarn har ofte manglet omsorg og kan have brug for meget opmærksomhed
I kan komme til at føle jer utilstrækkelige – både over for plejebarnet og egne børn
Et plejebarn er et nyt familiemedlem. Det er derfor også med på ferierejser og til familiefester
I kan møde uventede reaktioner fra venner og familie.

Et plejeforhold kan rumme svære dilemmaer

Barnet er måske kun til låns for en periode, hvis længde I ikke har afgørende indflydelse på
Barnets forældre har fortsat forældremyndigheden og handler måske ikke altid, som I finder bedst.

I bliver en ”offentlig” familie, som skal være åben og rummelig

I skal kunne samarbejde med barnets forældre, forvaltningen og andre professionelle
I skal være parate til at modtage tilsyn, råd, vejledning og uddannelse
I skal acceptere, at professionelle samarbejdspartnere kan have andre synspunkter end jer
I skal kunne rumme barnets forældre og møde dem på en anerkendende måde.

Hvordan bliver I godkendt som plejefamilie?

Når I har besluttet, at I gerne vil være plejefamilie, skal I udfylde et ansøgningsskema, som I sender til jeres lokale socialtilsyn. Ansøgningsskemaet kan findes på de enkelte tilsyns hjemmesider. I bliver bedt om at give oplysninger om jeres uddannelse, job, interesser, bolig, helbred og økonomi. Derudover skal I give samtykke til, at socialtilsynet må indhente straffeattest og børneattest på alle hjemmeboende medlemmer af familien.

Inden I kan blive endeligt godkendt som plejefamilie, skal I gennemføre et grundkursus, som varer fire dage. Kursets indhold kan variere fra den ene arrangør til den anden. Hvis I hører til i Socialtilsyn Hovedstaden kommer I omkring følgende emner:

Hvad vil det sige at være plejefamilie?
Børns udvikling, opdragelse og behov – herunder udsatte børns særlige situation
Omsorgssvigt, tab, sorg og krise
Samarbejde med barnets familie og med professionelle
Barnets samvær med forældre, søskende og netværk
Supervision og vejledning
Forhandling af kontrakter og aftaler.

Før I eventuelt indgår en aftale med Center for Familiepleje om at få et barn i pleje, vil I få besøg af en af vores familieplejekonsulenter, og I vil sammen vurdere, hvilke børn, der vil passe ind hos jer.

Læs mere, om hvordan I bliver godkendt af Socialtilsynet.

Hvordan slutter et plejeforhold?

Afslutningen på et plejeforhold kan ske på forskellige måder og af forskellige årsager:

Plejebarnet bliver myndigt og flytter hjemmefra
Kommunen beslutter, at opgaven skal ophøre
Forældrene ønsker barnet hjemgivet
I beslutter jer for at afbryde plejeforholdet
Plejebarnet ønsker at afbryde forholdet.

Den kommune, der har anbragt barnet, har det endelige ansvar og skal altid tage stilling til en hjemgivelse. Men for jer som plejeforældre kan det være svært, fx hvis plejeforholdet slutter på en måde, I ikke synes om. Måske er I uenige i beslutningen, og måske skal I sige farvel til et barn, som I har fået et tæt forhold til og som har knyttet sig til jer.

Når det er sagt, er der også mange plejeforhold, som i princippet aldrig slutter: Mange plejebørn bliver en integreret del af familien og har et tæt forhold til deres plejeforældre resten af livet.

Er der uddannelse og støtte for plejefamilier?

Inden I modtager et barn i pleje, skal I på et firedages grundkursus, som ruster jer til opgaven og sikrer, at I har den nødvendige viden om, hvordan man bedst støtter et udsat barn. Kurset afholdes af det lokale socialtilsyn, som også er godkendende myndighed.

Når I bliver plejefamilie for et barn fra Københavns Kommune, så vil I få tildelt en fast familieplejekonsulent, som følger jer og giver råd og vejledning.

Det er også Center for Familiepleje, som siden hen står for jeres efteruddannelse. I de senere år har vores plejefamilier haft mulighed for at vælge mellem en lang række relevante kurser. Alle plejefamilier har ret og pligt til at deltage i mindst to kursusdage om året.

Plejefamilier ansat af Center for Familiepleje kan desuden få bevilget supervision, samarbejdssamtaler og forskellige terapiforløb, fx Marte Meo. Supplerende rådgivning skal altid drøftes med familieplejekonsulenten, der også står for den formelle ansøgning.

Læs mere om mulighederne for efteruddannelse samt rådgivning og støtte i Center for Familiepleje.

Hvem samarbejder plejefamilien med?

En plejefamilies hjem er ikke kun en privat bolig, men også et sted, hvor mange forskellige samarbejdspartnere har deres gang. Udover familieplejekonsulenten fra Center for Familiepleje skal I være klar til at samarbejde med det nye socialtilsyn, med barnets sagsbehandler fra Børnefamiliecenter København og mange andre professionelle.

I skal være indstillede på at modtage undervisning, råd og vejledning og uanmeldte tilsynsbesøg. Og i skal være parate til at støtte plejebarnet i at have samvær med de biologiske forældre, søskende og andre i barnets netværk.

For det enkelte plejebarn har det stor betydning, at plejefamilien kan møde de biologiske forældre på en anerkendende måde, og at den taler om dem i positive vendinger.

Gode samarbejdsevner, empati og rummelighed er helt centrale kompetencer for en plejefamilie.

Hvilke vilkår og vederlag for en plejefamilie?

Plejeforældre får vederlag. Vederlag og vilkår afhænger af det enkelte barns behov og er fastsat i individuelle kontrakter mellem kommunen - i København, Center for Familiepleje -og den enkelte plejefamilie. Det er ofte, men ikke altid sådan, at den ene af plejeforældrene må gå ned i tid eller helt holde op med at arbejde i en periode. Vederlag er således ikke løn, men en art kompensation for, at Center for Familiepleje holder plejeforældre mere eller mindre ude af arbejdsmarkedet. Det er derfor, at man kan opleve en reduktion af vederlaget, når barnet bliver større og ikke længere behøver så tæt voksenkontakt.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at plejefamilier i skattemæssig sammenhæng som udgangspunkt betragtes som lønmodtagere, da plejevederlaget udbetales og beskattes som A-indkomst.

Dækning af udgifter til kost og logi

Der er faste takster for kost og logi samt tøj- og lommepenge. Taksterne er bestemt af barnets alder. Derudover kan plejefamilien søge om at få dækket ekstraordinære udgifter til medicin, lektiehjælp, transport m.v. Alle disse beløb er skattefri.

Kontrakten med Center for Familiepleje
Når I får et barn i pleje bliver der udfærdiget en kontrakt, som bl.a. dækker:

Vederlagets størrelse
Aftale om opsigelsesvarsel
Aftale om befordring
Aftale om forsikringsforhold
Tavshedspligt
Skærpet underretningspligt
Samtykke for videregivelse af oplysninger til Socialtilsynet (gælder dog kun generelt godkendte plejefamilier)
Generelle regler og retningslinjer for plejefamilier
Evt. andre økonomiske ydelser

Læs mere om plejefamilier kontraktlige vilkår

FAQ

Center for familiepleje

Telefontid

Del

FAQ

Center for familiepleje

Telefontid